Forside /
Det er vigtigt at opbevare juletræet på den rigtig måde, til du skal have det ind i stuen. Tag det ikke direkte ind, hvis du selv har fældet træet. Lad det først stå et par dage udendørs og vænne sig til at være uden rod. Så bliver chokket over stuens varme mindre. Som udgangspunkt kan både fæld-selv træer og fældede juletræer godt blive i nettet, til de skal ind i stuen.
Friske træer holder bedst på nålene – uanset træart. Hvis træet taber nålene, er det næsten altid, fordi det tørrer ud. Du kan hjælpe træet på to måder:
Gør helst begge dele, og vent så længe som muligt med at tage juletræet ind. Så holder det sig smukt længere.
Praktisk erfaringer peger på, at en hovedpinepille kan få rødgran, blågran og omorika til at holde sig friske længere. Tilsæt eventuelt vandet 1-2 brusetabletter med aktivstoffet acetylsalicylsyre (findes f.eks. i Kodimagnyl). Det virker på samme måde som det pulver, man bruger til afskårne blomster: Træet får lettere ved at suge vand. Se forskellen på billederne nederst på siden.
Fjern nettet, når træet skal ind. I frostvejr tager det nogle timer for grene og nåle at komme tilbage til deres oprindelige plads. Træk ikke i grenene. Frosne grene kan være ”sprøde” og knække.
Inde i stuen er det bedst at stille træet et stykke fra brændeovne og andre varmekilder. Desuden bør du så vidt muligt bruge en juletræsfod med vandbeholder. Det er især en god idé, hvis du vil have træet inde i mere end ca. 14 dage. Fyld vand på hver dag, da store træer drikker meget.
Læs eventuelt mere om fæld selv juletræer på sjælland her.
Sandet 4
4130 Viby Sjælland
Hovedvejen 310
4320 Lejre, Kobenhavn